Løsladte slæber på sagsomkostninger

Danmark er ene blandt sine nabolande om at opkræve sagsomkostninger, som de dømte alligevel ikke kan betale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

893.000 kroner at betale inden 10 dage. Venlig hilsen politimesteren.

Desværre ikke en dårlig joke, men et eksempel fra virkeligheden. En regning for sagens omkostninger sendt fra den daværende politimester i Vordingborg til en indsat i arresten i Næstved.

Den indsatte og mange andre dømte slæber rundt på en gæld for sagsomkostninger, som de ikke har en jordisk chance for at betale, og som forhindrer dem i at komme i gang med en ny tilværelse efter fængslet.

Eksemplet fra Sydsjælland er grelt, men langt fra enestående og rammer ofte de mindst bemidlede, nemlig flertallet af de dømte for kriminalitet.

De skal typisk udrede et par hundrede tusinde i sagsomkostninger for salær til forsvareren, og de penge kan aldrig eftergives af inddrivelseskontoret i Skat.

Men sagsomkostninger eftergives i Norge og Sverige, hvor den dømte i øvrigt kun skal betale, hvad privatøkonomien kan overkomme.

I Storbritannien er der som udgangspunkt fri proces i straffesager. Og i den tyske delstat Baden-Württemberg foreligger en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen om, at det kan være en krænkelse, hvis penge til sagsomkostninger får indflydelse på udfaldet af en straffesag.

- Den afgørelse får os til i det mindste at overveje, om det også er en krænkelse, at der i Danmark ikke er mulighed for eftergivenhed. Det er i hvert fald en kendsgerning, at rigtig mange lider under systemet og af den grund ikke kommer i gang igen efter løsladelsen, sagde advokat Claus Bonnéz fra foreningen KRIM mandag under en konference arrangeret af Dansk Retspolitisk Forening i København.


Nyhedsoverblik