I dag har de tre børn og fire voksne fra Kalundborg-sejlbåden været holdt som gidsler i en uge.
En tysk ekspert i pirateri vurderer, at det vil koste op mod 38 millioner kroner at få de syv danskere købt fri fra piraterne - eller cirka 1 million dollar per person. Sidste år kostede det cirka fem millioner kroner - altså noget mindre - at købe et britisk ægtepar fri, skriver Politiken. Ægteparret havde også lagt kursen i deres sejlbåd forholdsvis tæt på Somalias kyst.
Foreningen for Langtursejladsens Fremme samler nu ind til de syv danske sejleres befrielse - og foreningens formand siger til TV2 Øst at interessen for indsamlingen er stor.
Mens almindelige danskere altså samler ind for at redde Kalundborg-sejlernes liv, så afviser regeringen at den danske stat betale en løsesum til de somaliske pirater.
TV2 Østspurgte i dag på gaden i Kalundborg, om staten bør gi penge til piraterne.