Løs pony forstyrrede morgentrafikken

Foto: TV ØST

En brun pony vakte torsdag morgen opsigt på omfartsvejen i Holbæk, hvor en bilist måtte ud og lege hestefanger.

En pony på vejen var formentligt ikke lige det, torsdag morgens bilister havde forventet at møde. Ikke desto mindre var det, hvad der gik rundt på omfartsvejen ved Megacenteret i Holbæk.

Klokken 5.26 modtog politiet et opkald fra en 36-årig mand, der fortalte, at han netop havde indfanget en brun pony.

- Måske fordi det var en pony og ikke en stor hest, havde han mod på at begive sig i færd med at indfange den. I hvert fald lykkedes det, og jeg gætter på, at ejeren må have vidst, at den var sluppet væk, for vedkommende dukkede op kort tid efter og tog den med sig, så sagen blev hurtigt løst, fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App