Listeriaudbrud: 5 af 12 døde kommer her fra regionen

Foto: TV ØST

5 af de 12 personer, der formodes døde af listeriabakterien, kommer fra Region Sjælland og har alle været indlagt på sygehuse her i regionen.

Noget peger på, at den farlige listeriabakterie har været med til at tage livet af 12 personer i Danmark. Af dem kommer 5 fra Region Sjælland. Det fortæller P4 Sjælland.

Tirsdag kom det frem, at Fødevarestyrelsen havde sporet et udbrud af listeria, og at smittekilden er Jørn A. Rullepølser i Hedehusene. Den livsfarlige bakterie findes i produkter lige fra partyskinke, lammekølle, og oksespegepølse til adskillige forskellige slags rullepølse, og der er indtil videre konstateret 20 personer med listeriose fra udbruddet.

Svækkede patiener

12 personer er døde, men da de alle sammen led af andre alvorlige sygdomme, er det uvist, hvorvidt dødsfaldene kan tilskrives bakterien. 5 af de personer, der har mistet livet, har alle sammen været indlagt på sygehuse her i regionen. Det drejer sig om sygehusene i Næstved, Slagelse, Nykøbing Falster og psykiatrien i Vordingborg.

- Der er tale om patiener, der i forvejen var svækkede. Har man et nedsat immunforsvar på grund af for eksempel medicinering eller kræft, så kan man blive meget syg og endda dø af listeriabakteriaen, siger Jørgen Engberg, der er overlæge på mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus til P4 Sjælland.

Spis trygt sygehusmaden

Han mener dog, at patiener trygt kan fortsætte med at spise sygehusets mad.

- Man kan roligt spise sygehusets mad. Lige så snart fødevaremyndighederne meldte ud, at der var et problem, trak vi de pågældende produkter tilbage, siger han.

I Region Sjælland er flere politikere chokerede over, at 5 patienter er døde på sygehuse i området, og at dødsfaldene kan skyldes listeriabakterien. Susanne Lundvald (S) vil se på, om der skal strammes op nogle steder, og radikale venstres Anne Møller Ronex vil have undersøgt, om sygehusenes egenkontrol er god nok.

Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om listeriabakterien, hvilke forholdsregler du skal tage, og hvor hurtigt du bliver syg, hvis du har spist mad med bakterien. 

04:59 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App