Linette fra Faxe vil være med til at Knække Cancer

TV ØST sendte mandag en Knæk Cancer -blomsterstafet ud i regionen med det formål at samle penge ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag sendte TV ØST en Knæk Cancer-blomsterstafet ud i regionen. I den digitale blomst er en gps, så man kan følge med i, hvor blomsten befinder sig. Kunsten er, at dele blomsten med flest mulige, tage et billede af det og sende billedet til 1234 med teksten ØST. For hvert billede der bliver delt får Knæk Cancer 5 kroner af Huyndai.

Se hvor blomsten er nu – KLIK HER

Linette Bach Nielsen fra Faxe vil meget gerne have fat i blomsterstafetten.

- Jeg bor i et område med en hel del andre beboere i Grønningen i Faxe og vi kan dele dem rigtigt mange gange. Derfor vil jeg meget gerne have fat i blomsterstafetten, fortæller hun.

Hun arbejder som Social- og Sundhedshjælper og ser ofte flere tilfælde af kræft.

- Det er en forfærdelig sygdom, som skal bekæmpes. Jeg har selv mistet min farmor i 1995 og min morbror har også været ramt af sygdommen, fortæller hun.

Og derfor er hun meget motiveret for at få fat i blomsterstafetten – så motiveret, at hun gerne selv vil hente den, hvor den så end befinder sig i regionen.

- Jeg vil gerne hente den, hvis den befinder sig i regionen, fortæller Linette Bach Nielsen.

Så hvis du kommer i besiddelse af den digitale Knæk Cancer-blomsterstafet og vil dele den med Linette Bach Nielsen, så kan du ringe til hende på telefonnummer 40 68 15 95.

På TV ØST kan vi ikke se, hvem der er i besiddelse af stafetten – kun ligesom alle andre – se hvor den befinder på Knæk Cancer-landkortet.

Du kan læse mere om Knæk Cancer-blomsterstafetten - KLIK HER

Herunder kan du se eller gense mandagens indslag, hvor TV ØST sendte stafetten ud i regionen:


Nyhedsoverblik