Lettere adgang til natur og strande i Odsherred

Mange steder er skilte med "privat vej" og "adgang forbudt" opsat ulovligt. Nu skal Sommerhusområdet og kommunen samarbejde om bedre adgang til naturen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle har ret til at færdes i naturen og på strandene. Det er et af formålene med Naturbeskyttelsesloven, som blev vedtaget tilbage i 1992. Men de senere år har en kedelig tendens bredt sig blandt nogle af sommerhusejerne i Odsherred. Det skriver Odsherred Kommune i en pressemeddelelse.

Det er dem, som helst vil være fri for offentlighedens adgang til "deres" stier og strande. Flere og flere steder er derfor - ulovligt - opsat skilte med "adgang forbudt" og "privat vej" og tilsvarende. Sommerhusrådet for Odsherreds Landliggere, SOL, har drøftet problematikken på et møde i februar 2015. Udvalget håber gennem oplysning og dialog at kunne rette misforståelser og sikre, at såvel endagsturisten, som bare gerne vil til stranden for at bade, sole sig eller gå en tur, lystfiskeren eller andre fortsat uhindret kan få adgang til de 157 km kystlinje rundt om Odsherred. 

Hellere dialog - Vi foretrækker at få en fælles forståelse af, hvordan vi sammen med vores landliggere og grundejerforeninger sikrer offentlighedens retmæssige adgang til naturen frem for at fare frem med regler og paragraffer. Men der er ingen tvivl om, at mange af de selvbestaltede skilte på de private fællesveje i sommerhusområderne nemt vil kunne fjernes. For langt hovedparten er nemlig opsat på eget initiativ, uden at kommunen eller politiet er blevet spurgt, sådan som lovgivningen foreskriver. Vores interesse er at sikre, at alle uden hindring kan få adgang til vore strandarealer og ikke bliver mødt med forbudsskilte, bomme eller andre forhindringer, siger formand for Miljø- og Klimaudvalget Morten Egeskov, som har både opbakning og forståelse fra Sommerhusrådet.

Sommerhuse ved 80 km strand Af de 157 km kystlinje i kommunen anslås sommerhusområderne at ligge ud til 80 km af de bedste natur- og strandområder i kommunen. Selvom Odsherred har mange offentlige badestrande, kan det nogle gange være svært for endagsturisten at få adgang til strandene andre steder end ved de offentlige strandarealer. 

 


Nyhedsoverblik