Ledte politiet på sporet af hamp med fyrværkeri

En mand vakte torsdag eftermiddag politiets opmærksomhed, da han fyrede fyrværkeri af i Eskebjerg ved Kalundborg. Det var ikke så smart for hans anden interesse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når nu man driver en hobby, der ikke tåler politiets opmærksomhed, er det måske ikke just smart ligefrem at påberåbe sig ordensmagtens opmærksomhed.

Ikke desto mindre var det, hvad en 52-årig mand gjorde, da han torsdag eftermiddag fyrede fyrværkeri af på kaldredvej i Eskebjerg ved Kalundborg.

Politiet havde fået flere anmeldelser om, at manden affyrede fyrværkeri, og da patruljen kom ud til ham, erkendte han at stå bag. Samtidig bemærkede betjentene, at manden dyrkede hamp på stedet og høstede fire planter til en samlet vægt på 1500 gram.

Han blev derfor sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik