Lastskib på grund ud for Stevns er nu trukket frit

Et 111 meter langt skib læsset med kalk har siden torsdag aften været på grund ud for Stevns. Nu er skibet dog trukket frit.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hollandske tørlastskib Cathy Jo, der siden torsdag aften har været på grund ud for kysten på Stevns er nu igen frit og sejlende.

Det oplyser den vagthavende hos Forsvarets Operationscenter Aarhus. Lastskibet er lige nu på vej til Køge, hvor der senere skal undersøges for skader.

- Vi følger skibet hele vejen i havn med en af søværnets enheder, fortæller vagthavende.

Forsvarets Operationscenter har vurderet, at der ikke er nogen risiko for olieudslip fra skibet og at det generelt er forsvarligt, at lade det sejle til Køge.

Skibet kom frit i en kombination af slæbehjælp og højvande, lyder det.

Hvorfor skibet til gengæld stødte på grund er fortsat uvist og én af de ting, som nu skal undersøges nærmere. 


Nyhedsoverblik