Lastbiltyv kørt fast i Guldborgsund Tunnelen

En litauisk lastbilchauffør forsøgte mandag at klemme sig igennem Guldborgsund Tunnelen uden held. Lastbilen var formentlig stjålet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En litauisk lastbilschauffør kørte fast i Guldborgsund Tunnelen, da han mandag aften forsøgte at klemme sin lastbil igennem i sydgående retning. Men lastbilen var 10-15 centimeter for høj.

Da politiet nåede frem opdagede de skrammer, der sandsynligvis ikke kun stammede fra denne påkørsel. En betjent hoppede ind i førerhuset for at hjælpe den litauiske chauffør med at få vendt lastbilen, mens motorvejen kortvarigt blev spærret. Her lagde betjenten mærke til, at chaufføren startede bilen på en temmelig uautoriseret måde – nemlig med en skruetrækker.

Da lastbil og chauffør blev undersøgt lidt nærmere viste det sig, at døren til lastbilen var brudt op, tændingslåsen var brudt op og nummerpladerne var ikke de rigtige. Derfor blev chaufføren – en litauisk 61-årig mand – anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor sagen skal undersøges nærmere.


Nyhedsoverblik