Lastbiler i uheld skaber morgenkø på motorvejen

Foto: TV ØST

To lastbiler er tirsdag morgen kørt sammen på Vestmotorvejen i østgående retning, og det skaber kø.

Bilister på Vestmotorvejen tirsdag morgen skal være opmærksomme på mere kø end sædvanligt.

To lastbiler kørte kort før klokken 6 sammen omkring Vårby Bakke ved Slagelse, og da den ene fortsat holder i første vognbane, skaber det kø i østgående retning, fortæller politiet.

- Den ene lastbilchauffør er kørt op bag i den anden lastbil. Der er ikke sket nogen af dem noget, men det giver noget kø, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han fortæller klokken 6, at der formentligt går mindst en time, før bjærgningen af lastbilen er afsluttet, og motorvejen igen er helt åben.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App