Bivirkninger ved elektrochok

Elektrochok er en kontroversiel behandling, og bivirkningerne er blevet diskuteret gennem mange år. Nu kaster de psykiatriske patienters forening LAP sig igen ud i kritik af mangelfuld patientinformation om kroniske bivirkninger

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bivirkninger af den kontroversielle behandlingsform, Elektrochok, har været en tilbagevendende diskussion I årtier. Og efter Ekstra Bladet mandag omtalte en patientsag fra den psykiatriske afdeling Oringe i Vordingborg, er patientforeningen LAP igen på barrikaderne. Patientinformationen om bivirkninger ved elektrochok er alt for dårlige, mener de:

- Vi oplever at rigtig mange af vores medlemmer ikke får tilstrækkelig information omkring de bivirkninger, der kan være forbundet med elektrochokbehandling. Mange oplever nemlig langvarige hukommelsesproblemer, siger Karl Bach Jensen, der er udviklingskonsulent i Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP.

Dansk Psykiatrisk Selskab har i 2011 udarbejdet en ny vejledning, der redegør for de dokumenterede bivirkninger i forbindelse med elektrochokbehandling. Her er konklusionen, at alle bivirkninger vil forsvinde efter maksimalt tre måneder.

Derfor er der heller ikke udsigt til, at procedurene i forbindelse patientinformation bliver lavet om. Det siger Lisbeth Lund Pedersen, der er ledende overlæg ved Psykiatrien i distrikt Næstved.    


Nyhedsoverblik