Lang kamp om værested

En gruppe psykisk sårbare borgere har i 15 måneder nægtet at bruge et værested i Korsør. De er utrygge, fordi det ligger i et belastet boligområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden begyndelsen af 2014 har en gruppe på 15 psykisk sårbare brugere boykottet Birkehuset. Det skyldes, at de føler sig utrygge, da værestedet ligger i det belastede boligområde Motalavejkvarteret. Her har de før oplevet ubehagelige tilråb, og værestedets bil blev også brændt ned. 

Derfor ønsker de ikke længere at benytte Slagelse Kommunes tilbud, og nu mødes de i stedet tre gange om ugen på et lokalcenter inde i Korsør. 

- Tingene der er foregået derude er noget som sidder dybt i os på grund af vores psykiske sårbarhed. Så det er ikke bare noget der forsvinder på et år, siger Henrik Skov.

Men der er også tilfredse brugere af Birkehuset. En af dem hedder Robert Lund, som i en årrække har brugt værestedet.

- Der har overhovedet ikke været nogle problemer herude. Så jeg synes, det er sjovt og mærkeligt, at man fremhæver det for det passer ikke.

Slagelse Kommune har bevilliget en medarbejder til at komme hver 14. dag, som brugerne på ældrecentret kan få støtte af. Men det er ikke nok ifølge Henrik Skov. 


Nyhedsoverblik