Landsbyer får smileys

Det er bare med at komme op ad stolene i regionens landsbyer. Fremover vil socialt sammenhold og aktivitet kunne blive præmieret med en smiley.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række organisationer, kommuner, universiteter og ministerier har i godt et år arbejdet på at stable en smiley-ordning på benene for landets landsbyer.

Ordningen vil gå under navnet "Blomstrende Landsbyer" og skal fremgå af landsbyernes byskilte. Det skriver JydskeVestkysten.

- Det bliver en officiel national anerkendelse af de bedste landsbyers kvalitet som levested. Det bliver samtidig et styringsinstrument for kommunerne til at vurdere, hvilke landsbyer der er bedst udvikling i, og som de kan satse på, siger sekretariatsleder i Landdistrikternes Fællesråd (LDF), Carsten Blomberg Hansen til avisen.

Landsbyerne vil blive præmieret med en til fire blomster af komitéer, som vil være særligt udvalgt. Det er dog frivilligt, om landsbyerne vil deltage.


Nyhedsoverblik