Landmænd kan miste millioner

De risikerer at brænde inde med flere tusinde tons halm, hvis det lykkes DONG at sælge deres små halm-kraftværker

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DONG sælger ud af deres små halm-kraftværker, det skriver DR Sjælland.

Det er bl.a. halmkraftværk i Haslev, Slagelse, Masnedø, Køge og i Maribo/Sakskøbing, der er sat til salg. Og efter et salg har landmændene ingen garanti for, at anlæggene fortsat skal køre på halm.

Hans Stougaard er formand for de danske Halmleverandører. Han siger til DR Sjælland

- Det er jo en kæmpe omsætning og mange danske arbejdspladser der er på spil.

Det anslås man, at alene de 270.000 tons halm, der kan ryge i leverancer, hvis de små værker sælges, udgør op mod 150 mio. kr. i omsætning.

Kommunikationsmedarbejder hos DONG, Andreas Krogh, sagde tidligere på ugen til Landbrugsavisen, at der ikke er tale om et ophørsudsalg nu og her.

 - Vi overholder alle vores forpligtigelser overfor leverandørerne. Men vi er kommet frem til, at for et stort selskab som Dong er det ikke en kerneaktivitet at drive små kraftværker," siger han.


Nyhedsoverblik