Landmænd har travlt: Høsten skal tidligere i hus

Foto: TV ØST

Lige nu er landmændene på Sjælland i fuld gang med årets høst – og det er tidligere, end hvad man normalt ser.

Mejetærskerne er fremme på de sjællandske marker.

I øjeblikket høster landmændene nemlig både vinterbyg og frøgræs, hvilket de ellers først plejer at starte på om 10 til 14 dage.

- Høsten lander tidligt i år. Nogle har allerede høstet og andre arbejder på det nu, siger Søren Holmgren, der er planteavlskonsulent hos Østdansk Landboforening.

Hos Gefion i Sorø kan man pege på nogenlunde det samme billede. En mild vinter, tidligt forår og kraftig tørke i den senere tid gør det nødvendigt for landmændene at begynde nu.

- Det generelle billede er, at høsten er flyttet frem, men det er der ikke noget at sige til, når man ser på de forhold, landmændene har haft, siger konsulent Jens Larsen.

Udbyttet af høsten er på nuværende tidspunkt svær at spå om, men ifølge Jens Larsen tegner det til at ligge på et middelniveau i den pæne ende.

- Nedbørsmængden har været forskellig på Sjælland, så det vil klart variere, men overordnet set vil det nok se sådan ud, tror jeg, siger han.

Søren Holmgren er enig og tilføjer, at landmændene har haft visse udfordringer, som gør, at de med al sandsynlighed ikke slår tidligere resultater.

- Der har været tørken, svamp i specielt hveden og regnen, som gør, at kornet lægger sig ned, og derfor bliver det formentlig ikke et rekordudbytte, der viser sig, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App