Landets første etniske ældrecenter

Foto: TV ØST

Landets første ældrecenter med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk er på vej i Gislinge ved Holbæk.

De tyrkiske gæstearbejdere fra 1960'erne og 1970'erne er ved at blive gamle, og flere får behov for en plads på et ældrecenter. Men mange føler sig ikke godt tilpas på et almindeligt dansk ældrecenter, fordi en del ikke er blevet godt nok integreret i det danske samfund.

Derfor er det første ældrecenter, der vil have fokus på ældre med en anden etnisk baggrund end dansk, på vej i Gislinge ved Holbæk, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Borgere fra hele landet kan søge plads

Manden bag initiativet er Emrah Tuncer, der er medlem af Holbæk Byråd for De Radikale samt folketingskandidat i Kalundborg-kredsen. Han har købt det tidligere plejehjem i Gislinge af Holbæk Kommune.

Intentionen er, at stedet skal drives med friplejeboliger, hvilket betyder, at borgere fra hele landet vil kunne søge dertil, hvis de er visiteret til en plads på et ældrecenter af deres kommune.

Målet er at skabe et fællesskab

Uanset etnisk baggrund og religion vil borgerne kunne søge en plads på centret. Men fokus vil være på at indrette stedet med muslimske værdier, etnisk mad, bederum og tv-kanaler, så borgere med indvandrerbaggrund vil føle sig bedre hjemme end på et dansk ældrecenter.

- Jeg synes, der er synd for nogle af de ældre. Det er ikke nok at få dækket de fysiske behov. Målet er at skabe et fællesskab for de ældre, siger Emrah Tuncer, der selv har tyrkisk baggrund, til dagbladet Nordvestnyt.

Målet er at kunne åbne ældrecentret i slutningen af i år eller begyndelsen af 2016.

02:50 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App