Lærere i chok over massefyring: Det rammer undervisningen

En planlagt massefyring i Lolland Kommune kommer til at gå ud over elevernes undervisning, siger lærernes formand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er en katastrofe. Det er en katastrofe for folkeskolen i Lolland Kommune, og det er en katastrofe for folkeskolereformen.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Henrik Hansen, efter det er kommet frem, at Lolland Kommune vil gennemføre en massefyring på skolerne. Der skal sammenlagt spares for 20 millioner kroner på kommunens skoler.

- Vi ved ikke ret meget endnu. Vi ved, at de vil fyre mere end 30, og vi ved, at de vil spare i omegnen af 20 millioner kroner. Det kommer til at gå hårdt ud over lærere og pædagoger, men det er først onsdag, at kommunen sætter tal på de enkelte faggrupper, siger Henrik Hansen til TV ØST.

Lolland Kommune fortalte første gang om prikkerunden til de ansatte i fredags, og informerede mandag offentligheden om sagen i en pressemeddelelse. Kommunen oplyser, at fyringsrundens økonomiske mål står fast, og der derfor kun vil blive vist ekstra hensyn til de ansatte, hvis det han holdes indenfor den økonomiske ramme. Mandag eftermiddag oplyser kommunen til TV ØST, at der blive tale om afskedigelser i størrelsesordenen omkri
ng 50 fuldtidsstillinger.


Rammer undervisningen

Han mener, at fyringsrunden direkte kommer til at ramme undervisningen på skolerne.

- I forvejen er lærerne meget pressede. De lærere, der bliver tilbage, skal nu løbe endnu stærkere. De fine ord fra skolereformen kan godt hvile, for lærerne kommer til at mangle tid, siger han.

Det er planen, at ansatte, der skal fyres, modtager deres opsigelse i december.

Læs kommunens meddelelse om sagen her: http://newspublicator.dk/e10/parker/pm/e84aad6ddf476150/ot140357/view/


Nyhedsoverblik