På Maribo Borgerskole bandt fire 10. klasses elever en lærervikar fast til stolen med gaffatape. Årsagen var en joke, der kørte helt af sporet. Eleverne filmede hele episoden, som blev lagt på internettet. Det skriver Folketidende.dk.
Ifølge eleverne skulle læreren have været med på ideen, men læreren selv følte sig frihedsberøvet og var slet ikke med på spøgen.
Sagen er eskaleret, og alle fire elever er nu bortvist.
- Jeg kan bekræfte, at der har været en hændelse, som vi ser meget alvorligt på. Nogle elever har udsat en lærer for noget helt uacceptabelt, siger skoleleder på Maribo Byskole, Henrik Andreasen til Folketidende.dk.
Ifølge Folketidendes oplysninger er sagen blevet politianmeldt, men skolederen vil ikke fortælle, hvem der står bag anmeldelsen.