Over 57.000 personer i Region Sjælland var i 2013 i behandling med nerve- og sovemedicin, benzodiazepiner. Regionens læger vil nu samarbejde endnu mere for at mindske afhængighed hos patienterne. Tirsdag den 2. december 2014 mødes 200 fagfolk fra hele regionen for at blive klogere på området. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Oxazepam, Temesta og Imovane er blot nogle af de 40 forskellige navne på benzodiazepiner, der sælges i Danmark, og som gives mod angsttilstande og søvnløshed.
- Benzodiazepiner er et rigtigt godt præparat til mennesker, der oplever en tilstand af akut uro, for eksempel i belastede situationer, eller til mennesker med alvorlige psykiske lidelser. Men det er vigtigt, at behandlingen kun er kortvarig, da man både kan blive afhængig og udvikle bivirkninger, fortæller Lisbeth Lund Pedersen, ledende overlæge i Psykiatrien Syd i Region Sjælland.
- Langt fra alle patienter bliver afhængige efter en behandling med benzodiazepiner, men jo længere forbrug, jo sværere kan det være at trappe ud af det. Det anslås, at omkring halvdelen af langstidsbrugerne bliver afhængige.
Samarbejdet gør forskellen
For at undgå afhængighed af benzodiazepiner hos patienterne og uhensigtsmæssig langvarige behandlinger mener Lisbeth Lund Pedersen, at samarbejdet på tværs af sektorerne er utrolig vigtigt:
- Vi er mange faggrupper, og patienterne oplever ofte mange overgange mellem de praktiserende læger, sygehusene og psykiatrien. Det er vigtigt, at vi taler sammen, så vi undgår, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør.
Det kan praktiserende læge Gitte Krogh Madsen fra Roskilde Lægehus nikke genkendende til:
- Vi skal blive bedre til at samarbejde om brugen af benzodiazepiner på tværs af sektorerne. Vi oplever indimellem, at patienter, som vi har brugt lang tid på at trappe ned, bliver indlagt og så udskrevet med større doser igen. Det skaber frustrationer, når man har brugt lang tid på at trappe ned. Der kan naturligvis være en god grund til, at dosen er blevet sat op igen, men det kan også skyldes dårlig kommunikation.
Også fokus på blodfortyndende medicin
Tirsdag holder Lægemiddelkomitéen i Region Sjælland en konference, hvor alle parterne i patienternes behandling er inviteret, det vil sige de praktiserende læger, sygehusene og psykiatrien, så man kan finde løsninger på, hvordan man kan styrke samarbejdet.
Udover benzodiazepiner er der på konferencen også fokus på behandling med antikoagulantia, også kaldet blodfortyndende medicin, som er betegnet som en risikomedicin, da det øger risikoen for blødning, og patienten skal derfor ofte gå til kontrol, og der skal tages særlige forhåndsregler ved operation og tandbehandling med videre. Her er samarbejdet over sektorgrænser også meget vigtigt.
En kraftig cocktail
Mads Trier-Blom har siden 2004 haft diagnosen bipolar affektiv lidelse, bedre kendt som maniodepressiv sygdom. Han har været indlagt to gange i starten af sin sygdom, og i 2008 udskrev hans praktiserende læge en recept på 30 styk benzodiazepiner. Her mærkede han på egen krop, hvor kraftig medicin der er tale om:
- Da jeg vågnede næste gang med hypomani, tog jeg en pille og sov derefter 10 timer i streg. Jeg har efterfølgende taget dem nogle gange, når jeg har haft det rigtigt skidt, men jeg har stadigvæk det meste af pakken tilbage, fordi det har afskrækket mig, hvilken kraftig virkning de havde.
- Jeg er desuden meget opmærksom på, at man for eksempel ikke kan køre bil, når man har fået benzodiazepiner. Jeg har regnet mig frem til, at der går tre og et halv døgn, før én pille er ude af kroppen igen, så det er altså en kraftig cocktail, og man skal være meget varsom med at tage dem, lyder det fra Mads Trier-Blom.