Mangel på organdonorer

Sidste år døde 63 danskere, mens de ventede på en organdonor. Alt for få vil give sine egne eller pårørendes organer væk. Nu vil et politisk flertal på Christiansborg have uddannet lægerne på de intensive afdelinger til at blive bedre til at oplyse pårørende, før de siger nej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er 3 1/2 år siden Gitte Reuter gennemlevede den værste dag i sit liv.Hendes mand fik en hjerneblødning og døde og efterlod hende alene med deres to små drenge. Det blev også dagen, hvor hun skulle træffe den vigtigste beslutning i sit liv. Ville hun donere hans organer og redde andre menneskeliv? Gitte Reuter var ikke længe om at sige nej.

- På det tidspunkt kan jeg kun rumme mig selv og sine børn og det helvede jeg selv var i. Jeg havde ikke overskud til at hjælpe andre, fortæller hun.

<p>Sidste år døde 63 danskere, mens de ventede på en organ-donor.

Gitte Reuter er ikke den eneste, der helst vil lægge sine kære hele i graven. Sidste år døde 63 danskere, mens de ventede på et organ. Selvom stadig flere tager stilling, så står 553 mennesker i Danmark i dag på venteliste til et nyt organ. Her i Regionen er der særligt langt mellem de, der vælger at gi sine egne eller sine pårørende organer væk.

Et politisk flertal på Christiansborg går nu sammen med en fælles ambition om at fordoble antallet af organer fra hjernedøde danskere. Bl.a. Skal lægerne på de intensive afdelinger uddannes i at informere de pårørende om organdonation. Men det vil ikke gi flere donationer, mener Peter Raabye, overlæge på Næstved sygehus. Han har tidligere arbejdet på en neurokirurgisk afdeling.

- Det er ikke løsningen. Lægerne har den uddannelse, de skal have. Det er holdningen i det danske samfund, det handler om. Folk vil ikke give noget af deres børn til andre, siger han.

Men Gitte Reuter oplever ikke, at lægerne gør hvad de kan, for at skaffe donorer:

- De spurgte mig bare, om jeg havde taget stilling. Og da jeg sagde nej, blev der ikke gjort mere, siger Gitte Reuter.

Men Gittes historie ender ikke her. Hun faldt i snak med en sygeplejeske og blev overbevist. Hun sagde JA til at donere. De fire mennesker, som blev reddet af hendes mands organer, kender hun ikke. Men hun tænker tit på dem.

- Jeg tænker tit på, om de tænker på os. Men jeg har aldrig fortrudt det. Hvis vi kunne give nogen en glæde lige så stor som den sorg, vi følte, så var det det værd, siger hun.

Du kan læse mere om, hvordan du bliver organdonor på www.tagstilling.nu

 


Nyhedsoverblik