Mens manglen på praktiserende læger i Danmark vokser, og risikoen for danskere uden egen læge truer, så har hollandske læger de senere år taget stadig flere patienter ind. De ansætter sygeplejersker og assistenter, der kan udføre en række af de opgaver, lægen tidligere brugte tid på. Og står det til Danske Regioner kan en tid hos sygeplejersken i stedet for lægen også blive fremtiden herhjemme, hvis vi skal manglen på praktiserende læger til livs.
- Jeg synes, man skal kigge meget på erfaringer fra Holland og den måde, de bruger praksispersonale på. Den model er værd at efterligne, siger Ulla Astman (S), formand for regionernes sundhedsudvalg.
Danske Regioner har tidligere beregnet, at lægemanglen i Danmark kan afhjælpes, hvis de praktiserende læger i Danmark i gennemsnit tager 52 patienter mere ind.
- Jeg ved godt, der er regionale og geografiske forskelle, men det er vores store interesse at få praktiserende læger til at tage nogle flere patienter, lave en smartere opdeling, så lægen ser dem, lægen skal, mens andre personaler ser andre grupper af patienter, og på den måde kan vi have flere patienter i hver praksis, siger Ulla Astman.
I Holland opfordres lægerne til i stigende grad at samle sig i lægehuse med flere læger, sygeplejersker og lægeassistenter. Det kræver en anden måde at tænke på, både for patienter og læger, mener Jack Hutten, konsulent i det hollandske sundhedsministerium.
- Patienterne skal vænne sig til at se flere forskellige læger og andet sundhedspersonale. Og lægerne skal lære at arbejde på en anden måde, hvor de samarbejder mere både med andre læger og med andre faggrupper. Det kræver tilvænning på den måde at genopfinde sin profession, siger Jack Hutten.
Ifølge ham giver større lægehuse med mere praksispersonale større effektivitet og bedre pleje. Forskning har også vist, at læger i større lægehuse henviser færre patienter videre i sundhedssystemet end læger i en solopraksis.
De hollandske læger har i dag i gennemsnit 2400 patienter mod 1600 for hver dansk praktiserende læge. De hollandske læger har selv anbefalet, at andre personalegrupper, som de selv hyrer, overtager dele af deres arbejde. Og med den nye ordning kan lægerne få betalt en sygeplejerskes løn, hvis tre eller flere læger går sammen om at ansætte hende. Samtidig tjener de flere penge, jo flere patienter de har og jo bedre service, de yder.
- For knap 10 år siden indså de fleste læger, at det var nødvendigt at professionalisere plejen af kronikere - eksempelvis folk med diabetes eller hjertekarsygdomme. Derfor var der brug for mere personale. Vi var nødt til at organisere os bedre og anderledes, siger Pieter Van den Hombergh, politisk rådgiver i Praktiserende Lægers Organisation i Holland (LHV).
Ifølge LHV har hjælpen fra lægeassistenter og sygeplejersker ikke mindsket lægens arbejdsmængde, men lægerne er blevet mindre stressede.
- De arbejder stadig meget, for de skal overvåge og samarbejde med sygeplejerskerne, men de er ikke nær så stressede, siger Pieter Van den Hombergh.
Lægerne mener dog stadig ikke, at antallet af patienter pr. læge bør overstige 2000.
Mens lægerne overordnet har taget godt imod planerne om mere praksispersonale og større lægehuse, så ønsker nogle patienter sig tilbage til de gode gamle dage med en enkelt praktiserende læge - og måske hans kone ved telefonen.
- Men tilfredshed hos patienterne drejer sig stort set altid om service. Patienterne kan ikke vurdere kvaliteten af den behandling, de får, og vi mener, den er forbedret med den nye model, siger Pieter Van den Hombergh.
Den hollanske model har også indført en anden måde at betale lægerne på, så de i højere grad belønnes for kvaliteten af deres behandling, for service og for at sætte nye initiativer i gang.
Fakta om læger i Danmark og i Holland
- I Danmark har de praktiserende læger i gennemsnit hver cirka 1500 patienter. I Holland har en praktiserende læge cirka 2400 patienter.
- Danske praktiserende læger har i gennemsnit ansat 0,9 praksispersonale pr. fuldtidslæge. Det er typisk laboranter, sygeplejersker og sekretærer.
- I Holland har en praktiserende læge i gennemsnit ansat 1,4 praksispersonale pr. fuldtidslæge. Det er typisk lægeassistenter og kronikersygeplejersker, der yder direkte assistance til lægens arbejde.
- I Danmark arbejder 37 procent af lægerne i en solopraksis. I Holland arbejder 22 procent af lægerne i en solopraksis.
- Sidste år manglede Danmark 114 praktiserende læger. Det betyder, at 3,2 procent af danskerne ikke har nogen praktiserende læge, medmindre de øvrige læger tager flere patienter ind.
- Ifølge beregninger fra Danske Regioner svarer lægemanglen til, at hver læge skal have 52 patienter mere end i dag. Men lægemanglen fordeler sig skævt over landet. Værst er det i Region Nordjylland, hvor 6,4 procent af patienterne er uden praktiserende læge.
/ritzau/