For halvandet år siden mistede familien Anderasen, fra Gørlev, deres mor og hustru, Hjørdis Anderasen. Hun døde af nyrekræft. Efter begravelsen klagede familien til Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn over den praktiserende læges behandling af Hjørdis Anderasen. De fik medhold i deres klage.
- Vi står her i dag, fordi vi synes, det er vigtigt at man som patient kan få informationer, hvis ens læge har begået nogle fejl, fortæller Anita Andreasen, der er datter til den afdøde Hjørdis Andreasen.
I dag bliver lægefejl kun offentliggjort, hvis der bliver givet indskærpelser overfor lægen, eller hvis den samme læge har fået mere end tre næser indenfor fem år. Den fremgangsmåde mener Lægeforeningen er tilstrækkelig.
- Vi vil være kede af, hvis navne bliver offentliggjort. Det vil sige, at hvis en læge laver et enkelt fejlskøn, men ellers fungerer som man skal, vil det ikke give et godt billede af lægen, siger formanden for Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg.