Der er gået mere end ti måneder siden den vestsjællandske cykelrytter Michael Rasmussen blev fyret fra Tour de France, fordi han havde løjet om sine opholdssteder i ugerne op til løbet.
Alligevel er sagen om en karantæne slet ikke afsluttet og det skaber bekymring for hans retssikkerhed, skriver dagbladet BT.
- Der er nogle helt overordnede retssikkerhedsmæssige problemer i sagen, siger advokat Morten Rosenmejer, som er ekspert i sportsfolks retssikkerhed.
- Hvis Michael Rasmussen ender med at blive frifundet eller han blot bliver idømt nogle få måneders karantæne har han allerede nu haft en karantæne på ti måneder. Han kan altså risikere at have fået en længere straf end den straf, som han i sidste ende bliver dømt til