Kvinde svindlede for 692.000 kr.

Over fire år begik en 49-årig kvinde underslæb mod det firma, hvor hun arbejdede som bogholder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 49-årig kvinde fra Haslev svindlede sig over fire år til 692.000 kroner, skriver Sjællandske.

Svindlen foregik ved, at hun, i 63 tilfælde, noterede transaktioner i bogholderisystemet i det firma, hun var ansat. Pengene gik dog ikke til en kreditor, men blev flyttet direkte ind på hendes egen eller hendes brors konto.

Foruden kontantoverførslerne bestilte hun fyringsolie for 86.000 kroner, som blev leveret til hendes brors adresse over 11 omgange.

Kvinden tilstod onsdag i retten i Næstved og blev idømt et års betinget fængsel og samfundstjeneste. 


Nyhedsoverblik