Kvinde snød bank

En 42-årig kvinde fra Kalundborg er blevet varetægtsfængslet sigtet for at snyde forskellige banker for 200.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det lykkedes en 42-årig kvinde fra Kalundborg at svindle sig til 200.000 kroner ved at ringe til forskellige banker og få overført penge til sin konto, skriver Kalundborg Folkeblad.

Kvinden udgav sig i telefonen for at være ansat i en virksomhed, som hun vidste, havde banken som bankforbindelse. Hun bad banken om at overføre et beløb fra virksomheden til sin egen konto. Den sigtede kvinde kunne alle de faktuelle oplysninger.

Ifølge vicepolitikommissær Jan Ziirsen fra nærpolitiet i Kalundborg er kvinden foreløbig sigtet for 30 forhold, og hun er nu varetægtsfængslet i fire uger.


Nyhedsoverblik