Kvinde reddet op af SOK-helikopter

En kvinde sprang til formiddag ud fra Storstrømsbroen. Der var stadig livstegn fra kvinden, da hun efter en time i det kolde vand blev bjærget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde er blevet bragt direkte til Rigshospitalet efter hun ved middagstid blev bjærget af Søværnets Operative Kommandos (SOK) helikopter. Det oplyser politiet. Et vidne så kvinden ligge i vandet under Storstrømsbroen klokken 11.17 og slog alarm.

Der blev straks sendt bud efter SOKs helikopter fra Roskilde, og alle både i området blev bedt om at hjælpe til. En lodsbåd hjalp helikopteren med bjærgningen. Kvinden viste stadig livstegn og fik blandt andet ilt på vej til Rigshospitalet.

Det er ret usædvanligt, at personer overlever et spring fra Storstømsbroen. Der er omkring 30 meter ned fra broen, og politiet fortæller, at de fleste bliver slået bevidstløse, når de rammer vandet og drukner.

Kvinden er fredag eftermiddag blevet opereret, men hun er stadig i livsfare.

 


Nyhedsoverblik