De seneste dages massive regnmængder gør kørebanerne udfordrende for flere bilister, og natten til fredag var det en kvinde på Vestmotorvejen, der blev overrumplet af de voldsomme vandmængder.
Omkring klokken 1 snurrede hun rundt i sin bil og havnede i et autoværn. Hun blev efterfølgende kørt til tjek på sygehuset, men slap heldigvis fra uheldet uden alvorlige skader.
Det ene spor på motorvejen i vestgående retning var spærret i en halv times tid, mens oprydningsarbejdet stod på.