Kvinde fra Allindelille følte sig forfulgt

Foto: TV ØST

En 69-årig kvinde fra Allindelille følte sig forfulgt og overvåget, da hun handlede ind i Kvickly i Ringsted

Da en 69-årige kvinde handlede ind i Kvickly, følte hun, at det var med tilskuere. En kvinde og en mand i køen holdte nemlig godt øje med hende, og da hun nåede frem til kasse, bemærkede hun, at manden i køen kom mistænkeligt tæt på hende, da hun skulle indtaste sin pinkode. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden forlod Kvickly og kørte mod sin bopæl i Allindelille-området. Da hun fik parkeret sin bil, opdagede hun en blå Honda Sedan-personbil ved sit hjem.

Personen steg ud af bilen, og da opdagede hun, at det var den samme mand og kvinde, hun havde set Kvickly. Nu i selskab med en anden mand, hun ikke havde set før.

De spurgte den 69-årige kvinde om vej til København, og hun sagde blot, at de skulle køre tilbage til Ringsted. Da de var kørt deres vej, konstaterede den 69-årige, at hun ikke havde fået stjålet noget, men undrede sig over hændelsen. Derfor kontaktede hun politiet.

Kvinden beskriver de tre personer som:

  • A: kvinde, 30-34 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, mørkt hår, talte engelsk.
  • B: mand, 30-40 år, spinkel af bygning, kort mørkt hår, mørkt/sort fuldskæg, talte et ukendt sprog
  • C: mand, kraftig af bygning, bar briller, iført brun jakke og stribet sweater

Politiet opfordrer til at beskytte PIN-koden på betalings-/kreditkort i forbindelse med betaling for varer i forretninger, idet et kort uden PIN-koden intet er værd for en tyv.

Politiet skal endvidere opfordre borgere til at være ekstra opmærksomme, hvis en eller flere udlændinge retter henvendelse for at spørge om vej og i den forbindelse medbringer et kort. Metoden anvendes ofte af tricktyve til at distrahere offeret for at få lejlighed til at stjæle værdigenstande, herunder betalings-/kreditkort, når PIN-koden forinden er afluret. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App