Kvinde forulempet på gåtur med barnevogn

En 31-årig kvinde blev torsdag antastet af en mand, da hun var ude at gå med barnevogn nær Andelslandsbyen i Holbæk. Manden stak sin hånd ind mellem hendes ben, men forsvandt, da hun tog sin telefon frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet leder efter en mand, der torsdag formiddag krænkede en 31-årig kvinde fra Holbæk. Kvinden var ude at gå med sin barnevogn nær Andelslandsbyen, da en mand klokken 11.45 pludselig henvendte sig til hende. Han opfordrede hende til sex, og da kvinden afslog, stak han sin hånd ind under hendes frakke og ind mellem hendes ben.

Manden forsvandt ad en lille sidevej ved andelslandsbyen, da kvinden tog sin mobiltelefon frem.

Politiet ledte uden held efter gerningsmanden i området. Han blev beskrevet som:

  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 30-35 år
  • 167-173 centimeter
  • Almindelig kropsbygning, brun
  • Sort hår
  • Havde muligvis skæg
  • Talte engelsk
  • Var iført strik hue og medbragte en gennemsigtig skraldesæk

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik