Kvinde død i rideulykke ved Ringsted

En 65-årig kvinde mistede livet, da hesten snublede, så hun faldt af og landede på hovedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 65-årig kvinde har onsdag aften mistet livet i en rideulykke ved Haraldsted nord for Ringsted.

Kvinden var som så ofte før ude at ride med sin veninde, men på vejen hjem gik det galt.

- Hesten snubler og bukker sammen i forbenene, så den lander på knæene, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Da hesten snubler, falder kvinden forover og ryger af hesten.

- Hun falder meget uheldigt, så hun lander på hovedet og er dræbt på stedet, siger vagtchefen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik