Kvinde antastet af blotter på station

En 33-årig kvinde blev tirsdag aften antastet af en blotter på stationen i Ringsted, hvor hun stod på perronen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ventetiden på Ringsted Station blev noget mere actionfyldt tirsdag aften, end hun formentligt havde håbet på.

Klokken 19.40 henvendte en mand sig til hende og spurgte til en station i Københavns-området, og om hun skulle til samme station.

Da hun fik kigget nærmere på manden, opdagede hun, at han stod med sit lem i hånden. Kvinden vendte sig om og gik væk, hvorefter manden forsvandt længere hen ad perronen.

Gerningsmanden blev beskrevet som:

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 25-30 år
  • 175-180 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Lyst hår
  • Iført grøn hue
  • Sort vest og rustfarvede bukser
  • Han talte dansk

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik