To kvæstet ved alvorlig trafikulykke

Foto: TV ØST

To personer blev kvæstet ved en trafikulykke på Vestmotorvejen lørdag formiddag. Et spor farbart i vestlig retning.

To personer blev kvæstet ved en trafikulykke lørdag formiddag klokken cirka 10.20. Ulykken er sket på Vestmotorvejen ved afkørsel 37 Sorø i vestlig retning.

Ifølge vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Ove Christoffersen, er ulykken sket som følge af, at en lastvogn satte farten ned og at en varevogn derfor kørte op bag i lastvognen.

- To personer er kommet til skade. En er fløjet til Rigshospitalet og en anden person er fløjet til Odense Universitetshospital. Hvorvidt de er kommet alvorligt tilskade eller yderligere om deres tilstand kan jeg ikke oplyse om, siger han.

Der er kun et spor farbart i vestlig retning mens der bliver ryddet op på strækningen.

- Bilinspektøren er også tilkaldt, så det er foreløbig umuligt at sige noget om, hvornår begge spor er farbare igen, siger Ove Christoffersen.

01:47 Luk video

Foto: René Lind

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App