Kvæstede uden for fare

14-årig pige, hvis mor blev dræbt ved en bilulykke på Kalundborgvej ved Sanddobberne i Odsherred, meldes ligesom ni andre kvæstede, uden for livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle ti kvæstede ved en trafikulykke i går eftermiddag i Odsherred med fire biler involveret er uden for livsfare. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politis vagtchef, John Jensen, her til morgen til Ritzau.

Ved ulykken, hvortil ni ambulancer, en akutlægehelikopter og mandskab fra det meste af Nordvestsjællands beredskab blev tilkaldt, mistede en 62-årig kvinde livet.

Den hårdest kvæstede er hendes 14-årige datter, som i helikopter blev fløjet til Rigshospitalet i København. Hun har det efter omstændighederne godt.

Ulykken skete på Kalundborgvej ved Sanddobberne, hvor den 70-årige fører af en Peugeot-bil fra Århus med fire passagerer af ukendte årsager pludselig kørte over i den forkerte kørebane, oplyser politiet. Den 62-årig kvinde, der blev dræbt, var bagsædepassager i bilen.

Føreren af en modkørende handicapbus med en familie fra Tølløse forsøgte at undgå kollisionen, men køretøjet blev ramt næsten frontalt. Umiddelbart efter blev den ramt af en bagfrakommende bil og væltede. En fjerde bilist forsøgte at undgå at påkøre handicapbussen, men mistede herredømmet over sin bil, der rullede rundt og landede i grøften.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik