Kunstgræsbane på efterskole indviet

Mandag aften blev kunstgræsbanen på Svenstrup Efterskole ved Næstved indviet - blandt andet med fodboldkamp mellem Næstved Byråd og efterskolens drengehold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 18.30 mandag aften klippede Næstved-borgmester Carsten Rasmussen snoren til en ny kunstgræsbane på Svenstrup Efterskole.

Efter snorklipningen spillede Næstved Byråd fodbold mod eleverne fra efterskolen. Kampen endte 0-0 og røg derfor i straffesparkskonkurrence – som Svenstrups drenge vandt. 

Anlæggelsen af kunstgræsbanen har stået på i cirka 2½ måned og med indvielsen af kunstgræsbanen er fodboldlinjen på Svenstrup Efterskole, ifølge forstander Gitte Edelgaard, styrket. Kunstgræsbanen er egenfinansieret af efterskolen. 

Der har været massiv interesse for leje af kunstgræsbanen fra flere sider. Men kunstgræsbanen er primært til rådighed for efterskolens elever, fortæller forstander Gitte Edelgaard.

Rasmus Nielsen fra Svenstrup Efterskole har indsendt billederne til denne artikel til redaktion@tv2east.dk og videoen har han uploadet via www.tv2east.dk/sendvideo:


Nyhedsoverblik