Kunde slog taxachauffør og smadrede forrude

En 43-årig mand blev onsdag aften anholdt for at have slået en taxachauffør i ansigtet og smadret ruden i vognen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag klokken 18.25 blev en 43-årig mand fra Toreby kørt hjem fra Nykøbing i taxa. Ved ankomsten til Toreby havde den 43-årige tilsyneladende ikke penge til at betale for turen, og i stedet slog han taxachaufføren i ansigtet og bankede hånden flere gange ned i bilens forrude, som revnede.

Da politiet blev tilkaldt, fik chaufføren dog sin betaling, og den 43-årige blev sigtet for såvel vold som hærværk.

Den 43-årige var fuld og opfarende, og han blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Nykøbing. Den 43-årige blev løsladt igen klokken 22.32.


Nyhedsoverblik