Kronprinsens livvagt undgår straf for at krydse Storebæltsbroen

Statsadvokat renser kronprinsens chauffør og livvagt i PET. Efterforskere fandt ellers grundlag for en sag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En livvagt i PET slipper for en straffesag, selv om han ligesom kronprins Frederik kørte på den lukkede Storebæltsbro.

Det har statsadvokat besluttet.

Heller ikke chaufføren fra kongehuset skal straffes, fremgår det af afgørelsen.

Storm lukkede bro

Storebæltsbroen var lukket for biltrafik 10. og 11. januar, hvilket skyldtes en større storm.

Alligevel kørte chaufføren, kronprinsen og livvagten over broen, mens andre trafikanter derimod respekterede forbuddet.

Afgørelsen er truffet af statsadvokat Jan Rechendorff i Viborg.

Den meget omtalte sag har været efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.

Herfra lød indstillingen, at der var grundlag for en sag. Men statsadvokaten har altså den modsatte vurdering.

Passagen af broen skete, selv om politiet ikke havde givet tilladelse, fastslår han.

 - Det kan efter min opfattelse ikke afvises, at de pågældende - på grund af kommunikationen og de omstændigheder, hvorunder bommene til broen blev åbnet - har haft den opfattelse, at de gerne måtte krydse broen, siger Jan Rechendorff i en pressemeddelelse tirsdag.

Uforsvarligt at køre over bro      

Selskabet bag Storebæltsbroen, Sund og Bælt, har betegnet det som "grænsende til livsfarligt" at køre over broen, mens stormen Egon rasede over landet.

 - Det er fuldstændig uforsvarligt at køre over broen, når den er stormlukket, har direktør Leo Larsen tidligere udtalt.

/Ritzau


Nyhedsoverblik