Krondiamantbryllup i Vemmelev

I dag kunne Henny og Harald Jacobsen fejre at de for 65 år siden sagde ja til at blive gift med hinanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

De fandt hinanden da de begge arbejdede på den samme gård. Han som forkarl og hun som stuepige.

Harald kiggede vist nok lidt efter Henny, eller som Henny siger:

- Han sagde, at  han var genert, men det skal han ikke bilde mig ind!

- Vores endelige aftale fik vi i Ringsted anlæg Skt. Hans aften, der sagde Henny, kan jeg regne med dig så kan det godt blive os, fortæller Harald Jacobsen.

Men det har ikke altid været Henny og Harald.

- Henny havde en anden, men da Harald, den flotte fyr så kom, så var det slut med de andre, så måtte han ind, siger Jens Hansen, der er nabo til jubilarerne igennem de sidste 35 år.

Harald arbejdede på markerne indtil for 4 år siden, hvor han fyldte 85, og Henny er en dygtig kok, fortæller Jens Hansen.

Naboen er imponeret over de to livsstykker på 88 og 89 år.

- Hvis jeg er sådan når jeg er 90 år, så vil jeg jeg gerne leve sådan, siger Jens Hansen.

 


Nyhedsoverblik