Krisen kan give mangel på håndværkere

Det nedkølede byggeri kan få håndværkere til at søge nye græsgange i på jobmarkedet. Det kan give mangel på længere sigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige nu er byggeriet dybt nedkølet med tomme ordrebøger og eksploderende ledighed. Situationen kan føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft i løbet af ganske få år, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Bag paradokset gemmer sig, at faglærte håndværkere søger over i andre brancher, og at mulighederne for at gennemføre en uddannelse i byggeriet i øjeblikket er forværret dramatisk.

- Det er skræmmende men desværre også meget realistisk, siger John Larsen, der er formand for Byggegruppen i 3F.

Hvis krisen udvikler sig som ventet, kan man opleve mangel på faglærte håndværkere allerede i 2011 eller 2012, hvis der atter kommer gang i økonomien.

Scenariet bygger på analyser fra de økonomiske vismænd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, prognoser fra Dansk Arbejdsgiverforening samt beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik.


Nyhedsoverblik