Kraftig vind i nat og fredag morgen

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Det har blæst kraftigt over hele regionen i de sene nattetimer og tidlige morgentimer fredag. Især de vestvendte kyster har haft nogle vindstød af hård kuling, oplyser Danmarks Meterologiske Institut, DMI.

Vinden rusker i hår, halstørklæder og biler her fredag morgen.

- Helt fra Gniben og Røsnæs i det nordvestsjællandske og ned til Gedser på Falster kan jeg se, at der har været kuling, fortæller vagthavende hos DMI, Anja Bodholdt.

Det har især været i de sene nattetimer og først på morgenen, at de kraftigste vindstød har blæst ind over landsdelen.

- Det er især de vestvendte kyster, der har oplevet den hårdeste vind. Her kl. 7 kan jeg se, at der har været et vindstød ved vores målestation i Kalundborg på 19-20 meter/sekund, hvilket vil sige hård kuling, fortæller Anja Bodholdt.

Meterologen oplyser, at vinden vil aftage i vores region i løbet af formiddagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App