Kræftbehandling på sygehusene skal være bedre

Direktørerne på regionens sygehuse har fået en direkte ordre: Kræftpakkerne skal fungere 100 procent og bedre end i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De øverste sygehusdirektører i Region Sjælland fik i går en lodret ordre:

Kræftpakkerne skal fungere 100 pct. - det er ikke godt nok, at kun under 80 procent af patienterne bliver behandlet til tiden.

Det fortæller P4 Sjælland.

På regionsrådsmødet kom formanden for sundhedsudvalget Chr. Wedell-Neergaard med et kontant krav til toppen i sygehusadministrationen:

- Det her er alvor. Ledelsen må sætte sig for bordenden og få samlet funktionerne så patienterne ikke bliver kastebold mellem sygehusene, sagde Wedell-Neergaard,.

- Og i de tilfælde hvor patienten skal videre til Rigshospitalet eller Odense , så skal en læge tage ansvaret for at fortælle, hvad der skal ske med patienten.

- Det sker nemlig alt for ofte, at patienten selv må fortælle videre i systemet hvad der er sket fordi røntgenbilleder og blodprøver er forsinkede, sagde Wedell-Neergaard.


Nyhedsoverblik