Efter attentaterne i København 14. og 15. februar er betjente fra andre politikredse øst for Lillebælt blevet sendt til hovedstaden for at hjælpe med det øgede beredskab.
Søndag skriver Berlingske, at avisen er kommet i besiddelse af et notat, der viser, præcis hvilke konsekvenser det forhøjede beredskab har.
Læs også: Nyt notat: Terrorbevogtning koster daglig politiarbejde
Notatet er fra chefinspektør Lone Frank i Sydsjællands- og Lolland-Falsters politikreds, og det beskriver nogle af de "kerneydelser", der skal neddrosles i politikredsen, mens kredsen sender mandskab til København.
Læs også: Terror-indsats dræner lokalt politi
Og selvom politiet og PET i denne uge har fået en ekstrabevilling på 130 millioner kroner i 2015, så vil Brian Mikkelsen (C) har tilført endnu flere ressoucer til politiet.
- Når en borger i Næstved har haft indbrud, skal politiet komme. Men det er klart, at de får svært ved det, hvis der er for lidt mandskab og beredskabet i hovedstaden er øget. Løsning er ret logisk, synes jeg. De skal have flere penge til mandskab. Jeg tror de fleste kan se, den er gal, når politiet lukker afdelinger og sender notater rundt, hvor de har sat i system, hvilken slags kriminalitet de ikke har tid til, siger Brian Mikkelsen.