Konkurrenter nyder godt af bankkollaps

Foto: TV ØST

Mere end hver femtende bankTrelleborg-kunde er skiftet til en anden bank siden Sydbanks overtagelse.

Siden bankTrelleborg blev overtaget af Sydbank for fem uger siden, har knap 2000 af bankens 30.000 kunder søgt nye banker, viser en optælling foretaget af Dagbladet Børsen.

Det svarer til, at mere end hver femtende kunde hos bankTrelleborg har fundet et nyt sted at placere penge, skriver Børsen tirsdag. I kommunerne i og omkring Slagelse har både nationale og lokale banker mærket interesse fra tidligere Banktrelleborg-kunder.

Sparekassen Sjælland har fået flest af de tidligere kunder hos bankTrelleborg.

- Vi har fået mere end 600 nye kunder i de forløbne uger. Vi mærker en lind strøm af nye kunder og har fordoblet antallet af personale i vores Slagelse-afdeling. Jeg har talt med kunderådgivere, der havde otte møder med nye kunder på én dag, siger underdirektør Lars Petersson i Sparekassen Sjælland.

Han vurderer, at kunderne er utilfredse, men alligevel leder efter noget velkendt, når de skifter bank

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App