Kongskilde skal sælges

DLG vil sælge Kongskilde Industries, der især producerer landbrugsmaskiner. Virksomheden giver underskud og er ikke en del af kerneforretningen, hedder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er efterhånden otte år siden, at DLG-koncernen købte virksomheden Kongskilde Industries, der siden 1949 har fremstillet landbrugsmaskiner i Lynge-Eskilstrup ved Sorø.
 
Men økonomisk har det ikke været nogen gevinst for DLG, der i dag erkender, at landbrugsmaskiner ikke var det rette segment at inddrage i koncernen. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
 
Nedskrivningerne på Kongskilde udgør 555 millioner kroner
 
Kongskilde har de seneste to år haft et samlet underskud på 157 millioner kroner og tegner sig for 15 pct. af DLG-koncernens gæld.
 
Ifølge bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen, er beslutningen en erkendelse af, at Kongskilde ikke længere passer ind i DLG-koncernens strategiske fokus.
 
Kongskildes årsomsætning er på knap en milliard kroner, hvilket kun udgør omkring to pct. af den samlede DLG-omsætning, skriver avisen.


Nyhedsoverblik