Kongskilde Friluftsgård er begæret konkurs

Foto: TV ØST

Driftsselskabet Kongskilde Friluftsgård Aps er begæret konkurs. Stort set al aktivitet på stedet er standset med omgående virkning.

Konkursbegæringen omfatter restaurant, festlokaler, vandrehjem og naturformidlingen på stedet. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Det er Scan Con Group A/S, der ikke længere ønsker at putte penge i stedet, der de seneste år har kørt med større underskud.

Scan Con Group A/S overtog forpagtningen af de nævnte områder i 2011 og indsatte René de la Cruz som direktør.

Selve bygningerne på Kongskilde Friluftsgård ved Sorø ejes af Skov- og Naturstyrelsen.

Konkursbegæringen betyder, at al aktivitet på stedet er standset med omgående virkning. Kun en fest, der var planlagt til nu på lørdag, bliver gennemført. Alt andet er aflyst.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App