Konfirmander på blå onsdag på TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 16

Onsdag havde vi på TV ØST besøg af 7. klasse fra Svend Gønge-Skolen i Lundby. De havde valgt at bruge lidt af deres blå mandag på et kig bag kameraerne.

19 elever og to forældre besøgte onsdag os her på TV ØST. Eleverne er alle sammen blevet konfirmeret inden for de seneste tre uger, og i dag skulle de fejre blå mandag, som altså var blevet til blå onsdag.

- Vi fik fri i timer i dag for at kunne holde blå mandag, og så syntes vores lærere, at der skulle være noget fagligt indhold. Derfor ringede en af forældrene til TV ØST og spurgte, om vi kunne komme på besøg, fortæller Ida Hansen.

Studievært for en dag

Klassen har haft om journalistik, men ingen af dem havde formentligt regnet med at blive studievært for en dag.

- Fordi I nu har blå mandag, så har vi arrangeret en helt særlig ting til jer. Noget som vi ellers aldrig plejer at gøre. Jeg skal bruge to modige frivillige, lød det det fra TV ØSTs studievært Mette Ejlersen, og straks meldte flere sig.

Ida Hansen og Tobias Havskov blev valgt og fik til klassekammeraternes store fornøjelse lov til at agere studieværter.

I kontrolrummet fniste kammeraterne, mens Ida Hansen og Tobias Havskov en ad gangen koncentrerede sig om at læse højt fra prompteren, der hjælper værterne med at huske teksterne.

'Skræmmende' oplevelse

Efterfølgende fik de stor ros af Mette Ejlersen, der fortalte, at hun selv havde været meget nervøs første gang, hun sad i stolen som studievært i 2011.

- I var super modige, lød ordene fra hende til Ida og Tobias, der da også kunne mærke sommerfuglene i maven, inden 'de gik på'.

- Det var skræmmende, at man skulle sidde der og snakke, og hvem snakker man egentligt til? Og jeg frygtede også, at jeg pludselig skulle hoste, sagde Ida Hansen efterfølgende.

- Jeg var bange for at sige noget forkert eller for, at jeg så dum ud, men det var meget sjovt at prøve, tilføjede Tobias Havskov.

Efter lidt over en time skulle klassen videre. Resten af dagen stod på middag og bowling i Vordingborg.

00:37 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App