Konference: Millionprojekt skal løfte udkanten

Projekter skal føre til en positiv omstilling af yderområderne. Millionprojektet blev i dag præsenteret i Gyrstinge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gyrstinge forsamlingshus ved Ringsted lagde i dag lokaler til en konference om yderområder.
Formålet med konferencen var at præsentere en række projekter der skal føre til en positiv omstilling af yderområderne eller Udkantsdanmark, som det også kaldes.

Nærmere bestemt er der tale om 20 strategiprojekter, der ifølge en pressemeddelelse skal vise nye veje til en realistisk, nuanceret og positiv omstilling af landets yderområder. Noget, som skal være til gavn for hele landet. Nogle af projekterne blandt andet fra Lolland og Odsherred blev i dag præsenteret for ministeren for landdistrikter.

-  Jeg synes, vi har haft en super god debat. Vi er nok lidt mange på podiet lige i øjeblikket , men på den anden side, så repræsenterer vi jo alle sammen hver vores speciale og som minister er det jo rigtig godt  vi får sat landdistrikter og deres udvikling på dagsordenen for det trænger vi til, siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (A)

Det er ministeriet for by, bolig og banddistrikter, Naturstyrelsen, KL og Realdania, der står bag projektet, der har et samlet budget på 20 millioner kroner.

Projektet løber frem til sommeren 2017.


Nyhedsoverblik