Kommuners regnskaber er et tal-cirkus

Hvis man vil vide, hvad éns byrådspolitikere bruger skattekronerne til, så må man indstille sig på en sej kamp op ad bakke

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Især efter kommunesammenlægningerne er der nemlig flyttet så meget rundt på millionerne, at kommunernes regnskaber og budgetter kan være kropumulige at finde rundt i, fortæller P4 Sjælland.

- Ud fra den betragtning, at borgerne skal kunne få indsigt i deres kommunes service- og udgiftsniveau, så er det et problem, at der er den her uigennemskuelighed, siger kommunaløkonomisk ekspert Kurt Houlberg fra konsulentvirksomheden Niras til DR-P4 Sjælland.

I for eksempel Faxe Kommune er personaleudgifter for 11,2 mio. kroner flyttet fra området ældrepleje over til administration. Og i Næstved er ejendomsindtægter på over 30 millioner blevet bogført under udgiftsposter.

Disse tal-lege fremgår sjældent af statistikkerne, og ofte er de på kant med almindelig regnskabsskik. Alligevel tror Kurt Houlberg ikke at man kan løse problemet ved at stramme op på lovgivningen:

- Hvis man skulle sikre fuldstændig konsistens, så ville det kræve en enormt nuanceret og besværlig rådgivning, som jeg har svært ved at se kan fungere i praksis, siger han.

En del af forklaringen på de forvirrende regnskaber er, at der har været forskellige opgørelsesmetoder i de kommuner, som er blevet lagt sammen. Kurt Houlberg forventer, at regnskaberne bliver lidt mere gennemskuelige, efterhånden som de nye kommuner for alvor begynder at fungere.

/Ritzau


Nyhedsoverblik