Kommuner vil lære af Ringsted

Ringsted Kommunes nye ungeenhed - en tværfaglig og koordineret indsats for unge mellem 15 og 25 år - har vagt stor interesse i landets øvrige kommuner. Det skriver Dagbladet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ungeenheden består af et tværfagligt team, der er specialister i at få de unge videre i uddannelse eller i arbejde. Man kan både hjælpe med psykiske, sociale og misbrugsmæssige problemer og med at komme igennem en uddannelse eller et få job.

Andre kommuner vil gerne kopiere den helhedsorienterede indsats over for de unge. Derfor vil Den Nationale Ungenhed (landsdækkende erfaringsbase for jobcentre) nu afholde en temadag, hvor Ringsteds erfaringer bliver præsenteret.

Det glæder formanden for Børne- og Undervisningsudvalget Sadik Topcu (S). Han tror Ringsted kommer til at profitere af det nye initiativ, der bryder med den opdelte forvaltningsstruktur, som tidligere sendte sårbare unge forskellige steder hen.

- Vi har endnu ingen målbare resultater, men den mundtlige orientering, vi politikere har fået i december, bestyrker mig i den opfattelse, at det er det rigtige værktøj, vi har fat i, siger Sadik Topcu.

Der er sket mærkbare ændringer på ungeområdet i Ungeenhedens tid. Det oplyser leder af den nye ungeenhed Britt Lyndgaard:

- Etableringen af Ungeenheden har medvirket til, at der i dag er mere samarbejde og langt flere initiativer på ungeområdet end tidligere. I forhold til det samlede mål ses et fald i kriminalitet og en højere uddannelsesfrekvens, påpeger hun.


Nyhedsoverblik