Kommuner vil forebygge stormflod

Eksperter og embedsfolk fra en række sjællandske kommuner mødtes i dag til en workshop om forebyggelse af stormflod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdet efter stormflodens ødelæggelser er stadig i fuld gang i Niels Hessellunds hjem.

- Vi skal have malet, lagt klinker og sat køkken op. Så kan vi flytte ind igen, lyder det fra husejeren fra Nykøbing Sjælland.

Niels Hessellunds familie og en stor del af de øvrige beboere i bebyggelsen på Havnevej har ikke kunnet bo i deres huse, siden det blev oversvømmet for godt fire måneder efter stormen Bodils rasen i begyndelsen af december sidste år.

Nu vil Odsherred Kommune forsøge at forhindre, at det sker igen. I dag havde den arrangeret workshop med 15 andre kommuner for at dele viden og ideer om stormflodssikring.

- Kan vi gøre noget med udvidet adgang til sandsække, kan vi afskære nogle vandløb for at skabe hurtig afstrømning? Vi kan gøre meget på den korte bane, men samtidig er det vigtigt, at vi får et overblik og ikke laver hovsa-investeringer. Det er rigtig store beløb, vi taler om, når vi snakker om klimasikring. De penge skal vi være sikre på, vi bruger rigtigt, siger Niels Haar Sørensen, centerchef for Plan, Byg og Erhverv i Odsherred Kommune.

Der er altså ikke nogle konkrete projekter i støbeskeen, og det ærgrer på Havnevej.

- Det ville være betryggende for alle os, der bor her, hvis der kom en beslutning, og man gik i gang med noget konkret, lyder det fra Niels Hessellund. 

Odsherred Kommune er lige nu i gang med at udarbejde den klimatilpasningsplan, som alle landets kommuner skal have.

Borgmestrene fra kommunerne omkring Isefjorden og Roskilde Fjord har desuden sendt en fælles henvendelse til klimaministeren for at få bedre statsfinansiering af kystsikringen, der ellers skal betales af de private 


Nyhedsoverblik