Kommuner snyder unge for praktik i udlandet

Kommunerne giver ikke de unge kontorelever mulighed for at komme til udlandet i praktik også selvom, det ikke koster kommunen en krone og i sidste ende kan være til kommunens egen fordel.Det fortæller DR Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er således under 1 % af alle HKelever, der får tilbudt et praktikophold og i den Internationale Styrelse i Undervisningsministeriet erkender konsulent Svend Rechnagel, at der mangler oplysning overfor kommunerne.

En ordning, der giver alle virksomheder mulighed for kompensation for udgiften er ellers næsten 20 år gammel.

Tilbuddet om et praktikophold i udlandet kan være en fordel, når kommunen skal søge nye medarbejdere, siger Svend Rechnagel

- Vi har erfaring for, at det tiltrækker andre typer af unge, hvis der tilbydes et praktikophold i udlandet som led i uddannelsen.

Eleverne får meget ud af det fagligt som personligt. 20-årige Christina Mortensen, der er HKelev i Næstved kommunes skatteforvaltning, er en af de få, der har fået tilbud om praktik i udlandet. Hun er i øjeblikket i Bruxelles. Hun skulle dog lige have et ekstra skub før hun rejste.

Men halvt inde i sit 3 måneders praktikophold fortryder Christine ikke, at hun takkede ja.
- Jeg er blevet meget mere selvstændig både i mit arbejde og personligt, siger hun til DR Sjælland.


Nyhedsoverblik